Du er her

Børnefamilier køber julegaver online

Tilbage til PR siden

1. december 2006

Næsten halvdelen af danskerne går på nettet, når der skal købes julegaver, og det er især de fortravlede børnefamilier, der vælger at overstå en del af julegaveræset online.

Børnefamilier bruger nettet mere flittigt end andre danskere, når der skal købes julegaver i år. En ud af tre i 1 og 2-persons husstande køber julegaver på nettet, mens halvdelen af alle familier på 3-5 personer handler julegaver online.

Det viser en dugfrisk online-undersøgelse gennemført via Krak for TradeDoubler, der er en af de førende udbydere af salgs- og marketingløsninger online. Mere end 1.900 danske forbrugere, der repræsenterer Danmarks befolkning, har fortalt om deres intentioner, når de skal købe ind til julen.

Denne tendens genkender adm. direktør Anders Fritz-Carlsen fra TradeDoubler. Han fortæller:

”Undersøgelsen støtter godt op om de overordnede indkøbsmønstre, vi ser i de statistikker, vi gennemfører for vores kunder. For familier er handel online i høj grad drevet af convenience, fordi det gør deres hverdag lettere, og der er penge at spare. Blandt de yngre forbrugere handler nethandel også om at finde unikke ting, der ikke kan fås i Danmark eller i butikker, og der er langt flere impulsive shoppere blandt de unge.”

Samlet viser undersøgelsen at ca. halvdelen af alle danskerne køber en eller flere julegaver via netbutikker.

Sådan handler vi på nettet:

  • 80% af alle danskere bruger nettet til at researche før de handler
  • 43% køber på nettet mens 57% foretrækker butikker
  • De 30-49-årige er meget målrettede, når de handler online
  • Blandt de 18-29 årige surfer 1 ud af 5 for at lade sig inspirere, og de køber impulsivt

Kilde: TradeDoubler

Om TradeDoubler

TradeDoubler, etableret i 1999, tilbyder online marketing og salgsløsninger. Førende virksomheder over hele Europa samarbejder med TradeDoubler om resultatbaseret marketing og håndtering af online relationer. Formålet er at øge kundernes salg og forbedre deres online forretning. TradeDoubler har hovedsæde i Sverige og opererer på i alt 16 markeder. Virksomheden er noteret på Stockholmbørsen. Kunderne inkluderer bl.a. Apple Store, Dell, Telia Sonera, eBay og Kelkoo. I 2005 var omsætningen på ca. DKK 890 mio. Virksomheden har ca. 260 medarbejdere.

Kontakter

Anders Tvede Granzow
Managing Director Denmark

+45 70 20 79 29
andtv@tradedoubler.com

 

Site Navigation

Corporate Website and Site Map Links