Årsregnskab - TradeDoubler vækster fortsat
29. januar 2007
TradeDoubler fremviser en stigning i indtjeningen for 2006 på 61 procent. Årets samlede indtjening steg til €192,4 mio. sammenlignet med €119,4 mio. i 2005. Bruttoresultatet i perioden steg med 53 procent til €53 mio. Over de sidste tre måneder i 2006 steg indtjeningen med 51 procent sammenlignet med fjerde kvartal 2005 og bruttoresultatet steg med 44 procent til €15,4 mio.
TradeDoubler offentliggør samtidig, at William Cooper tiltræder posten som CEO for TradeDoubler den 16. februar 2007. William Cooper besidder på nuværende tidspunkt posten som COO og har været ansat i virksomheden i syv år.
Om TradeDoubler
TradeDoubler er en paneuropæisk virksomhed, der er specialiseret i resultatorienteret online markedsføring. Med unikke produkter og ydelser tilbyder TradeDoubler sine kunder en række værktøjer og en ekspertise, der optimerer resultater inden for salg og brand-kendskab. Med udgangspunkt i hovedkontoret i Sverige har TradeDoubler en unik europæisk dækning med lokale kontorer i 14 lande og dækning i yderligere fire. På baggrund af sin brede ekspertise, der dækker mange brancher og et netværk på mere end 100.000 hjemmesider, bidrager TradeDoubler til at genere online-resultater for mere end 1.000 lokale og internationale virksomheder bl.a. Apple Store, Dell, Telia Sonera, eBay og Kelkoo.
