TradeDoubler fornyer sin platform
30. januar 2007
TradeDoubler, en af Europas førende udbydere af online salgs- og marketingløsninger, fornyer sit produktsortiment og præsentation som svar på den voksende efterspørgsel på resultatbaseret online-marketing.
De nye produkter henvender sig til annoncører og hjemmesideindehavere (affiliates), som er interesserede i markedsføringsmulighederne på internettet. TradeDoubler tilbyder online marketingsløsninger til virksomheder inden for alle brancher. Produkterne kan bl.a. hjælpe med at skabe øget brandopmærksomhed, men også til fx at måle markedsføringsindsatsen på klik, salg eller leads (registreringer).
TradeDoublers produktsortiment er samtidig blevet udvidet. I takt med at forbrugerne bruger mere og mere tid på internettet, vælger stadig flere annoncører at øge deres budget til online-marketing. Virksomheden er vokset fra at være en affiliate-marketingsspecialist, til nu at være en digitalmarketing- og servicevirksomhed, som også tilbyder brand-marketing og direkte-respons kampagner online.
Adm. direktør Anders Fritz-Carlsen fra TradeDoubler Danmark siger: ”Digitalisering er ved at blive mainstream. Det skal ses i sammenhæng med, at online-marketing i dag udgør en styrende del af annoncebudgetterne. Internettets styrke som salgs- og marketingsmedie er, at det både kan nå det brede massepublikum, og målrettes en smallere og specifik målgruppe. Vigtigst af alt er dog de enestående muligheder for at spore og måle effekterne af begge dele. Fornyelsen skal understrege vores kompetencer inden for sporing og evaluering. Endvidere ønsker vi at udtrykke, at online-marketing i dag både er effektivt til branding og salg.”
TradeDoubler har samtidig fornyet sit logo og sin hjemmeside for at understrege ekspertisen inden for resultatorienterede online marketingsløsninger.
TradeDoublers fornyede sortiment omfatter:
- td Pull (Affiliate netværk) - Langsigtede partnerskaber mellem annoncører og hjemmesideindehavere. Indehavere af hjemmesiden modtager betaling for hver gang en annonce på hjemmesiden resulterer i et egentligt salg eller anden ønsket handling hos annoncøren.
- td Push (Kampagne netværk) - Kortsigtede aftaler med foruddefinerede aktiviteter eller ydelser. TradeDoubler tilrettelægger et skræddersyet netværk af hjemmesider, som er tilpasset annoncørens målgruppe.
- td Reach (Banner netværk) - Et plug-and-play netværk med omfattende rækkevidde. En annoncør hægtes på det eksisterende netværk af hjemmesider, og annoncørens reklamer distribueres rundt på netværket, hvorved de når ud til en meget bred målgruppe
- td Talk (Pay-per-call netværk) - Annoncører kan udnytte internettets rækkevidde til at styre salg og registreringer over telefonen. td Talk gør det enkelt for hjemmesideindehavere at markedsføre mere komplekse produkter og services på hjemmesiden. Hjemmesideindehaveren modtager betaling for de telefonopkald, som bannerannoncen resulterer i hos annoncøren.
- td Toolbox (Marketing interface) - Et online kontrolcenter til sporing og måling af annoncering. Annoncører kan spore, analysere og optimere online-salget. Ligeledes kan hjemmesideindehavere analysere og optimere den reklameplads, som de tilbyder på deres hjemmeside.
Om TradeDoubler
TradeDoubler er en paneuropæisk virksomhed, der er specialiseret i resultatorienteret online markedsføring. Med unikke produkter og ydelser tilbyder TradeDoubler sine kunder en række værktøjer og en ekspertise, der optimerer resultater inden for salg og brand-kendskab. Med udgangspunkt i hovedkontoret i Sverige har TradeDoubler en unik europæisk dækning med lokale kontorer i 14 lande og dækning i yderligere fire. På baggrund af sin brede ekspertise, der dækker mange brancher og et netværk på mere end 100.000 hjemmesider, bidrager TradeDoubler til at genere online-resultater for mere end 1.000 lokale og internationale virksomheder bl.a. Apple Store, Dell, Telia Sonera, eBay og Kelkoo.
