Du er her

Danskerne klikker rejser som aldrig før

Tilbage til PR siden

19. februar 2007

Vi bestiller flere flybilletter online end nogensinde før. Tallene for januar og februar måned tyder på, at der sker et boom i online-salget af rejser i år.

Danskerne har haft travlt ved tasterne på det seneste, vi bestiller rejser som aldrig før. Statistik fra IT-styrelsen og Danmarks Statistik viser, at hver anden dansker på nettet bestilte rejser online sidste år. Og alt tyder på, at 2007 slår de allerede gamle rekorder markant.

En af Danmarks største online-rejseformidlere, Supersaver.dk, kan således melde om rekordsalg. Salget er steget med ikke mindre end 40 procent i forhold til samme periode sidste år. Det er bl.a. god udnyttelse af de digitale salgsmuligheder via TradeDoublers program og salgshåndtering, der sætter SuperSaver i stand til at levere varen til de mange online-kunder.

Nemmere og billigere
Salgs- og marketingchef hos Supersaver.dk, Peter Crandall, fortæller: ”Vi har opjusteret forventningerne til 2007 kraftigt. Danskerne har opdaget, at det både er billigere og lettere at købe rejser online i forhold til de traditionelle salgskanaler. Rejser er klart et af de områder, der har størst succes med online-salg. Det skyldes bl.a., at vi i rejsebranchen har været hurtige til at udnytte de nye, effektive digitale markedsførings- og salgsmetoder.”

”Hos SuperSaver har vi bl.a. et meget omfattende samarbejde med en af de store pionerer inden for online-salgsløsninger, TradeDoubler. Som en del af TradeDoublers netværk sikrer vi, at vi har en god kontaktflade på nettet og samtidig professionel håndtering og dokumentation af transaktionerne.”

Ikke alle er med på online-vognen
I 2006 lå rejser og underholdning som klare topscorere inden for online salg. Ifølge TradeDoubler er andre brancher som bl.a. elektronik, beklædning og telebranchen mv. også begyndt at røre på sig.

Top 5 – det køber vi på nettet:
1. Underholdning (bøger, musik, film og spil) (50 %)
2. Rejser (49 %)
3. Elektronik (30 %)
4. Beklædning (25 %)
5. Interiør (14 %)

Kilde: TradeDoubler

Om TradeDoubler


TradeDoubler er en paneuropæisk virksomhed, der er specialiseret i resultatorienteret digital markedsføring. Med unikke produkter og ydelser tilbyder TradeDoubler sine kunder en række værktøjer og en ekspertise, der optimerer resultater inden for salg og brand-kendskab. Med udgangspunkt i hovedkontoret i Sverige har TradeDoubler en unik europæisk dækning med lokale kontorer i 14 lande og dækning i yderligere fire. På baggrund af sin brede ekspertise, der dækker mange brancher og et netværk på mere end 100.000 hjemmesider, bidrager TradeDoubler til at genere online-resultater for mere end 1.000 lokale og internationale virksomheder bl.a. Apple Store, Dell, Telia Sonera, eBay og Kelkoo.

Kontakter

Anders Tvede Granzow
Managing Director Denmark

+45 70 20 79 29
andtv@tradedoubler.com

 

Site Navigation

Corporate Website and Site Map Links