Du er her

Ny stor online-satsning skal styrke 3's salg

Selskabet har netop indgået en aftale med TradeDoubler, der er en af Europas førende spillere indenfor håndtering af online salg og markedsføring

Tilbage til PR siden

29. juni 2006

Mobilselskabet 3 styrker nu sit online salg med ny omfattende satsning på affilliate marketing. Det skal gøre selskabets produkter tilgængelige på kundernes præmisser 24 timer i døgnet.

Tilgængelighed på kundernes præmisser skal styrke mobilselskabet 3's salg. Derfor satser 3 nu på målrettet online-salg. Selskabet har netop indgået en aftale med TradeDoubler, der er en af Europas førende spillere indenfor håndtering af online salg og markedsføring.

”Alle kender vores brand, og nu satser vi på målrettet salg, som skal sikres ved at gøre vores produkter let tilgængelige for vores målgrupper. Ved at udnytte affilliate marketing kan vi målrettet fange strøgkunderne på nettet og dem er der mange af i vores målgruppe, der fortrinsvis omfatter unge i alderen 20-30 år. Ud over at vores kunder er fortrolige med nettet og færdes dagligt i det virtuelle rum, er de også vant til at handle online og på deres præmisser,” fortæller Salgsdirektør Peter Krogsgaard fra 3 og fortsætter:

”Det handler om at være dér, hvor vores kunder er, i det øjeblik de er klar til at foretage et køb.”

Målrettede kampagner

”Vi har valgt en løsning som er rent performance baseret, således at vi kun betaler for eksponering, når et klik resulterer i et faktisk salg. Samtidig udnytter TradeDoublers program de digitale mediers muligheder for effektivt sporing, dvs. vi får et nøjagtigt indblik i præcis, hvor vores salg genereres og dermed eksponering er mest effektiv. Det kan vi bl.a. bruge til at målrette eventuelle salgs- og marketingkampagner på nettet meget bedre i fremtiden,” siger Peter Krogsgaard.

TradeDoublers affilliateprogram omfatter flere tusinde affiliates, dvs. hjemmesider, såvel store som små, som en virksomhed vælger at annoncere på. Hjemmesiderne fungerer som en virtuel salgsstyrke, der driver salget af produkter. Som modydelse modtager indehaverne af de valgte hjemmesider betaling, hver gang et klik fra deres hjemmeside resulterer i et salg.

3 i Sverige har haft stor succes med salg online via TradeDoublers affilliate program.

Om TradeDoubler

TradeDoubler, etableret i 1999, tilbyder online marketing og salgsløsninger. Førende virksomheder over hele Europa samarbejder med TradeDoubler om resultatbaseret marketing og håndtering af online relationer. Formålet er at øge kundernes salg og forbedre deres online forretning. TradeDoubler har hovedsæde i Sverige og er repræsenteret på 15 andre markeder. Kunderne inkluderer bl.a. Apple Store, Dell, Telia Sonera, eBay og Kelkoo. Se også www.tradedoubler.dk.

Kontakter

Anders Tvede Granzow
Managing Director Denmark

+45 70 20 79 29
andtv@tradedoubler.com

 

Site Navigation

Corporate Website and Site Map Links